Skamstrup Maskinstation blev startet af Hans Larsen tilbage i 1971, og har således i 2011 kunne fejre 40-års jubilæum. Maskinstationen startede i det små, men den er siden vokset støt hvert år. De første år var spredning af kalk og udkørsel af ammoniak Skamstrup Maskinstations væsentligste opgaver.
Hans Larsen har altid været en ildsjæl i branchen, og har altid været på forkant med udviklingen og pionerer i landbruget. Han mente dog det var på tide at lade nye kræfter komme til.
Der kom Torben Kamp ind i billedet, Torben overtog maskinstationen i 2008. Torben har selv drevet maskinstation under navnet Kamps Maskinstation siden 1998 i Vesterhede ved Hejnsvig. Han startede ligesom Hans i det små med en gyllevogn og har siden bygget en velfungerende maskinstationen op. Begge maskinstationer er nu samlet under et tag, nemlig Skamstrup Maskinstation på adressen Højvangvej 9 ved Nordenskov.
Siden er aktivitetsniveauet steget løbende. Der har bl.a. været stor vækst i entreprenørafdelingen. Således uddannede Torben sig i 2010 til aut. kloakmester, så der nu også udføres kloakarbejde. Ellers er de store arbejdsområder i entreprenørafdelingen nedbrydning, jordarbejde, anlægs og kloakarbejde, nedsivningsanlæg samt stor erfaring med etablering af plansilo anlæg og gylletanke.
Pr. 1. januar 2014 stiftedes Skamstrup Entreprenør ApS hvor alle aktiviteter på entreprenørsiden flyttes over sammen med en nyoprettet Vognmandsafdeling med hovedvægt på gylletransport og transport af maskiner med maskintrailer/blokvogn.
Det nye firma har til huse i det gamle Sønderskov Teglværk der blev overtaget ultimo 2013.
For at et landbrug i dag kan drives effektivt, skal markarbejdet udføres optimalt - til rette tid med de rigtige maskiner, og Skamstrup Maskinstation kommer til aftalt tid. Det er grundlaget for den tillid der altid har været mellem os og vores kunder. Vi har erfarne medarbejdere der ved hvad kvalitetsarbejde i marken betyder.
Skamstrup benytter kun materiel som lever op til landbrugets høje krav og effektivitet, kvalitet og pålidelighed.
Skamstrup går ikke på kompromis. Vi har maskiner til bjærgning af alle former for grovfoder, græs såvel som helsæd, majs og roer, og vores erfarne medarbejdere ved hvordan de enkelte afgrøder skal behandles, så landmanden får det bedst mulige udbytte af sine marker.
Skamstrup vil være landbrugets og byggeriets samarbejdspartner nummer 1, og som mottoet siger; Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målrettet indsats!
For 35 år siden var der på Skamstrup Maskinstation 5 traktorer og tilhørende maskiner. I dag råder vi over 35 traktorer, 4 mejetærskere, 10 halmpressere, 4 selvkørende finsnittere og en "gylleflåde" på 12 enheder, ligesom der rådes over lastbiler, gravemaskiner og alt andet materiel til en moderne entreprenørforretning.
Se i øvrigt flere billeder af den udvikling maskinerne har været igennem under GALLERIET