Alt indenfor moderne jordbearbejdning


Pløjning

Vi udfører alt indenfor moderne jordbehandling med moderne tidssvarende maskiner. I dagens landbrug er effektivitet og omkostningsjagt nøgleord. Overvej derfor en ekstra gang inden der evt. investeres i ny plov om ikke det var billigere at lade os klare pløjningen for dig.

Vi pløjer med 2 stk. 6 furet Kuhn vendeplove. Denne kan også udstyres med jordpakker. Ved samtidig at pakke jorden mens der pløjes bevares fugten i jorden, og i langt de fleste tilfælde er jorden klar til at så majs eller korn lige efter ploven.

 

Grubning

Trænger dine marker eller bare de fastkørte foragre og spor til en undergrundsløsning? Så har vi en 7 tands grubber der kan løsne ned i 75cm. dybde.

 

Såbedsharvning

Inden såning af korn eller majs, eller måske opharvning inden kartoflerne skal i jorden, klares med en 8 meter bred kraftig Horsch Joker RT såbedsharve. Harven er 8 meter bred og har foran en planerplanke efterfulgt af en dobbeltrækket discharve. Bagerst er en dobbelt U-jernsvalse, der efterlader et tilpas jævnt og fast såbed. Harven kendetegner sig ved at kunne arbejde i både upløjet, pløjet og jordpakket jord. Se mere om harven på DETTE LINK

 

Tromling og græsmarkspleje

Efter kornsåmaskinen tilbyder vi tromling af markerne 12 meter cambridge tromle. I stenholdige jorde trykkes stenene ned, så de ikke er til gene senere, ligesom man sikres en jævn fremspiring 

Ved etablering af udlægsmarker anbefaler vi altid at tromle marken lige efter såmaskinen er færdig. Det sikrer fugten bindes i det øverste jordlag, og der sikres derved en super fremspiring af de sårbare græs og kløverfrø.

Vi har også en Dalbo græsmarkstromle med udstyr til isåning af græs. Tromlen er god til at jævne muldvarpeskud, fjerne dødt græs og lignende efter vinterens strabadser. Det giver lys til de friske skud og sikrer en god jævn græsmark, klar til årets slet.

 

Stubharvning

Foretages med Horsch Terrano 6 MT. Se mere om harven under Reduceret jordbearbejdning

 

Fræsning

Vi tilbyder fræsning af besværlige arealer, så som brak, eng og lignende med Kuhn 4 meter fræser med stor pakvalse.

 

Cookie- og privatlivspolitik | Sitemap
Top