Efter stor efterspørgsel på pløjefri etablering af specielt majs, men også korn, bl.a. efter flere artikler i fagbladene der med succes fortæller om de pløjefri majs, og den heraf bedre jordstruktur er der blevet investeret i en Horsch Terrano 6 MT fra Stroco-Agro.
Terrano MT'en har først 2 rækker disc der effektivt skærer og findeler afgrøderester i stykker, en stor fordel i bl.a. kolbe snittet/høstet majs.
Efterfølgende løsnes der i dybden ned til godt 30cm dybde med en smal tand der ikke trækker for meget råler/sand med op. Til sidst jævner tallerkner af og efterfølges af en dobbelt Rollflex pakker der laver en rigtig fin og jævn overflade, men samtidig pakker jorden til igen. Såbedet er herefter klar til enten majs eller korn.
I de store spor i majsmarkerne fra majshøsten 2012 viste den også din styrke, ved på samme tid at kunne løsne jorden ned under de fastkørte spor, og jævne dem ved 1-2 overkørsler.
De pløjefrie majs er etableret på 2 måder. Enten ved først at harve op med Terranoen, for der efter at nedfælde gylle og til sidst så majsen, eller ved først at udbringe gyllen, lade den trække godt i jorden og herefter harve op til majsen.
Ved begge metoder køres der en ukrudtsstrategi med at sprøjte med ca. 1 liter Roundup lige inden majsen kommer op. Derved bekæmpes det gen- og nyspirede ukrudt og græsser effektivt.
11. jan 2021
"GAMMELT" NYT FRA SKAMSTRUP. I 1997 overtager Skamstrup Ansager Slamsugning med tilhørende…
6. jan 2021
Vi har også været i gemmerne og fundet nogle billeder fra før årtusindskiftet. Disse er fr…
31. dec 2020
Godt nytår ønskes der her fra Skamstrup med et tilbageblik på sæson 2020 på maskinstatione…