Sortjordsnedfældning er højaktuel i denne tid hvor der stilles høje krav om udnyttelsesgrad. Ved direkte nedfældning kan man opnå en udnyttelse af næringsstofferne op til 90 %.
Man kan være tilbøjelig til at tro at direkte nedfældning er en langsommelig opgave, som både er dyr og kræver en masse energi. Men med den nyeste teknologi indenfor redskaber og trækkraft, leverer Skamstrup Maskinstation effektiv nedfældning ud over det sædvanlige.
Til nedfældning i sortjord anvendes både selvkørende maskiner og bugserede vogne. De selvkørende maskiner kan arbejde i "dog-walk", dvs. at hvert hjul laver sit eget spor og risikoen for trykskader formindskes. Vognene har ligesom de selvkørende maskiner computerstyret dosering, og derfor sikres den korrekte tildeling under alle forhold.
På alle traktorer for vognene køres der desuden med RTK autostyring, hvorved en præcis tildeling sikres uden overlap. I alt køres der med selvkørende Terra Gator på 27,5 tons, Terra Gator på 16 tons, Terra Gator på 14,5 tons, samt 5 gyllevogne i størrelsen 26-35 tons. Nedfælderbredden varierer fra 7,5-9 meter.
En anden vigtig parameter for at opnå optimal udnyttelse af gyllen er en homogen og ens gylle. Derfor anbefales det altid at sørge for tanken er godt rørt op inden udkørsel. Vi tilbyder oprøring af gylletanke med kraftige miksere, der kan klare selv de største tanke.Se herunder videoklip med de forskellige maskiner i aktion.
17. jun 2022
Skamstrup Breaking News.. Tillykke Jeppe Bjerre med Svendebrevet 👍👍👍 og mange tak til H…
5. jun 2022
Kunne du tænke dig nye udfordringer, og blive en del af et godt team.......👍👍
13. maj 2022
Vi takker for for handlen ACJ Maskiner Det er er en fornøjelse hver gang, der er rart at …